Ofte stillede spørgsmål

Filter
Filter
Emne
Ryd
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
Tag
Viser 0 af 100
Hvor kan jeg købe en billet?
Billetter

Billetter kan købes via Billetlugen.

Jeg er influencer, kan vi samarbejde?
Samarbejde

Vi værdsætter et godt samarbejde og er åbne for at høre, hvad du kan tilbyde, samt hvad vi kan tilbyde dig. Send gerne en mail til 'info@videnskabogkunst.dk' med en kort beskrivelse af dine idéer og forslag. Vi ser frem til at udforske mulighederne for et frugtbart samarbejde!

Hvad er linket til jeres sociale medier?
Sociale medier

Facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=61561929181944 Instagram: https://www.instagram.com/videnskab.og.kunst/

Hvilke platforme bruger I?
Sociale medier

Vi bruger Facebook, Instagram og denne hjemmeside.

Hvem samarbejder I med?
Samarbejde

DANSEHALLERNE: Vi er stolte af at præsentere samarbejdet mellem Foreningen Videnskab og Kunst i Carlsberg Byen og Dansehallerne, hvor to kreative verdener mødes i en unik og spændende konstellation. Som Danmarks nationale center for dans og koreografi præsenterer Dansehallerne både danske og internationale danseproduktioner i verdensklasse, mens vi i Foreningen arbejder i krydsfeltet mellem kunst og videnskab gennem vores arrangementer i Carlsberg Byen.

BILLETLUGEN: Vi samarbejder med Billetlugen om billetsalget til vores arrangementer.


SPAREKASSEN FYN OG SJÆLLAND: Vi er stolte af at samarbejde med Sparekassen Fyn og Sjælland, som deler vores passion for at styrke lokalsamfundet gennem videnskab, kunst og kultur. Sammen skaber vi en platform, hvor kreativitet og viden mødes for at inspirere og engagere både lokale og besøgende.

Med Sparekassen Fyn og Sjællands støtte kan vi ikke kun tilbyde en rig oplevelse, men også sikre, at vi fortsat kan bidrage til det lokale kulturliv. Deres engagement i at investere i fremtiden – både økonomisk og kulturelt – gør dem til en vigtig partner, og vi er glade for at have dem med på rejsen mod at skabe noget unikt for vores samfund.

Vi ønsker et samarbejde, hvem skal jeg kontakte?
Samarbejde

Hvis din virksomhed ønsker at samarbejde i form af sponsorater, PR eller lignende, er du velkommen til at sende en kort beskrivelse af jeres idéer til 'info@videnskabogkunst.dk'. Er du performer, kunstner, musiker eller arrangør / lokalvirksomhed med ideer til et event og ønsker at samarbejde med os, bedes du kontakte 'event@videnskabogkunst.dk'. Vi forbeholder os dog retten til at vælge til og fra, alt efter hvad der passer til året tema og program.

Hvor henter jeg mit armbånd?
Billetter

Til de arrangementer, der fordeler sig over flere lokationer får du ved billetvisning udleveret et armbånd, der let giver adgang til dagens begivenheder.

Medlemskab af Foreningen eller støtteforeningen

Som medlemmer kan optages enkelt personer med relation til Carlsberg Byen, Ejerforeninger, Grundejerforeningen mv. hjemhørende i Carlsberg Byen samt virksomheder med tilknytning til Carlsberg Byen.

For medlemskab af Foreningen eller støtteforeningen (adgang for alle), kontakt os venligst på 'info@videnskabogkunst.dk' med emnet 'Medlemsskab'.

Hvad er årets tema?
Om Videnskab og Kunst

Årets tema, 'Et Brag', er ikke kun valgt for at symbolisere den kraftfulde sammensmeltning af videnskab og kunst, men også for at understrege den intense energi og momentum, der følger med et stramt tidspres. Arrangementerne skal være en dynamisk og pulserende oplevelse, hvor kunstnere, forskere og besøgende arbejder mod deadlines og hurtige beslutninger, hvilket ofte resulterer i uventede og banebrydende resultater.

Har Carlsberg Byens grundejerforening noget med arrangementet at gøre?
Bag Videnskab og Kunst

Foreningen Videnskab og Kunst i Carlsberg Byen F.M.B.A er en uafhængig forening, hvilket betyder, at Carlsberg Byens grundejerforening ikke er direkte involveret i festivalen. Vi stræber dog efter et tæt samarbejde med både grundejerforeningen og de lokale virksomheder, da vi ser et stærkt fællesskab og godt naboskab som afgørende for vores bydel og et arrangement som dette.

Hvad får jeg ud af det?

Ved at betale et årligt kontingent får du mulighed for at påvirke beslutningerne på vores generalforsamlinger, når der skal træffes vigtige valg. Du vil også kunne holde dig opdateret om vores aktiviteter og få økonomiske fordele i forbindelse med selve festivalen. Er I en virksomhed, gælder de samme fordele.

Hvordan bliver arrangementerne finansieret?
Om Videnskab og Kunst

Arrangementerne finansieres gennem en kombination af billetsalg, generøse sponsorer, samarbejdspartnere og medlemskontingenter, der alle bidrager til at skabe en uforglemmelig oplevelse.

Hvad går kontingentet til?

Kontingentet dækker en bred vifte af nødvendige udgifter, der gør det muligt at gennemføre arrangementerne. Det kan blandt andet omfatte honorarer til kunstnere og musikere samt praktiske omkostninger som leje af lokaler og produktion af informationsmateriale. Generelt bidrager kontingentet til mange forskellige aspekter af arrangementet, men alt sammen med det formål at sikre arrangementernes succes.

Har I noget til børn?
Om Videnskab og Kunst

Videnskab og Kunst arrangementerne stræber efter at nå en bred målgruppe, herunder børnefamilierne i området og nærområdet. Vi gør vores bedste for at inkludere aktiviteter og oplevelser, der er spændende og underholdende selvfor de mindste, så hele familien kan få glæde af arrangementerne.

Hvornår finder arrangementerne sted?
Om Videnskab og Kunst

I 2024 er målet at gennemføre arrangementer med fokus på hjerneforskning, klimakrisen og performancekunst. Datoerne er: 28. september 2024 og 26. oktober 2024.

Hvad er vores formål og vision?
Om Videnskab og Kunst

Formål: Videnskab og Kunst ønsker at fremme samspillet mellem videnskab og kunst i Carlsberg Byen og derved styrke bydelens kulturelle og historiske identitet samt øge offentlighedens opmærksomhed og engagement.

Vision: Carlsberg Byen skal være kendt som en unik destination, hvor kunst og videnskab mødes og skaber inspiration og viden for alle. Arrangementet skal ikke kun være en årlig begivenhed, men et vartegn for Carlsberg Byens evne til at forene kultur og forskning i en levende og tilgængelig form.

Hvem sidder i Foreningens bestyrelse?
Bag Videnskab og Kunst

Bestyrelsen består af fem engagerede personer, der alle har en tæt tilknytning til Carlsberg Byen. Vi arbejder dedikeret på at få arrangementerne op at stå, da vi brænder for ansvaret med at bevare og videreudvikle Carlsberg Byens unikke historie og fremtid.

Hvor finder arrangementerne sted?
Om Videnskab og Kunst

I Carlsberg Byen, København.

Fandt du ikke hvad du ledte efter?