top of page
& Msic.png
logo
  • Hvad er vores formål og vision?
    Formål: Videnskab og Kunst ønsker at fremme samspillet mellem videnskab og kunst i Carlsberg Byen og derved styrke bydelens kulturelle og historiske identitet samt øge offentlighedens opmærksomhed og engagement. Vision: Carlsberg Byen skal være kendt som en unik destination, hvor kunst og videnskab mødes og skaber inspiration og viden for alle. Arrangementet skal ikke kun være en årlig begivenhed, men et vartegn for Carlsberg Byens evne til at forene kultur og forskning i en levende og tilgængelig form.
  • Hvor finder arrangementerne sted?
    I Carlsberg Byen, København.
  • Hvornår finder arrangementerne sted?
    I 2024 er målet at gennemføre en tre-dages række af arrangementer med fokus på hjerneforskning, klimakrisen, arkitektur og performancekunst. Datoerne er: D. 28 september, 2024 D. 26 oktober, 2024 D. 23 november, 2024
  • Hvad er årets tema?
    Årets tema, "Et Brag", er ikke kun valgt for at symbolisere den kraftfulde sammensmeltning af videnskab og kunst, men også for at understrege den intense energi og momentum, der følger med et stramt tidspres. Arrangementerne skal være en dynamisk og pulserende oplevelse, hvor kunstnere, forskere og besøgende arbejder mod deadlines og hurtige beslutninger, hvilket ofte resulterer i uventede og banebrydende resultater.
  • Har i noget til børn?
    Videnskab og Kunst arrangementerne stræber efter at nå en bred målgruppe, herunder de skønne børnefamilier i lokalområdet og nærområdet. Vi gør vores bedste for at inkludere aktiviteter og oplevelser, der er spændende og underholdende for de mindste, så hele familien kan få glæde af arrangementerne.
  • Hvad går kontingentet til?
    Kontingentet dækker en bred vifte af nødvendige udgifter, der gør det muligt at gennemføre arrangementerne. Det kan blandt andet omfatte honorarer til kunstnere og musikere samt praktiske omkostninger som leje af lokaler og produktion af informationsmateriale. Generelt bidrager kontingentet til mange forskellige aspekter af arrangementet, men alt sammen med det formål at sikre arrangementernes succes.
  • Hvad får jeg ud af det?
    Ved at betale et årligt kontingent får du mulighed for at påvirke beslutningerne på vores generalforsamlinger, når der skal træffes vigtige valg. Du vil også kunne holde dig opdateret om vores aktiviteter og få økonomiske fordele i forbindelse med selve festivalen. Er I en virksomhed, gælder de samme fordele. Derudover vil vi udtrykke vores taknemmelighed ved at nævne jer på vores sociale medier som en anerkendelse af jeres støtte.
  • Hvordan tilmelder jeg mig?
    Du kan bruge vores udfyldningsformular på på "Få indflydelse". Er I en virksomhed, bedes I venligst kontakte os på "info@videnskabogkunst.dk" med emnet "Medlemsskab".
  • Hvem er bestyrelsen?
    Bestyrelsen består af fem engagerede personer, der alle har en tæt tilknytning til Carlsberg Byen. Vi arbejder dedikeret på at få arrangementerne op at stå, da vi brænder for ansvaret med at bevare og videreudvikle Carlsberg Byens unikke historie og fremtid.
  • Har Carlsberg Byens grundejerforening noget med festivalen at gøre?
    Foreningen Videnskab og Kunst i Carlsberg Byen F.M.B.A. er en uafhængig forening, hvilket betyder, at Carlsberg Byens grundejerforening hverken har ansvar for eller er direkte involveret i vores arrangementer. Vi arbejder dog aktivt for et tæt samarbejde med både grundejerforeningen og de lokale virksomheder, da vi ser et stærkt fællesskab og godt naboskab som fundamentet for vores bydel og initiativer som dette. I den forbindelse har vi modtaget et symbolsk engangsbeløb fra Carlsberg Byens grundejerforening som en anerkendelse og støtte til arrangementernes fremtid og det kulturelle liv, det vil bringe til Carlsberg Byens gader.
  • Hvordan bliver arrangementerne finanseret?
    Arrangementerne finansieres gennem en kombination af billetsalg, sponsorer, samarbejdspartnere og medlemskontingenter, der alle bidrager til at skabe en uforglemmelig oplevelse.
  • Hvor kan jeg købe en billet?
    Billetterne til arrangementerne er endnu ikke til salg. I 2024 vil der dog være omkring 200 billetter tilgængelige pr. eventdag, som kan købes via Billetlugen.
  • Hvor henter jeg mit armbånd?
    Når du har købt din billet, kan du ombytte den til et armbånd, som giver dig fri adgang til at bevæge dig ind og ud af arrangementerne. Armbåndet kan afhentes i Carlsberg Byens Fælleshus, Kapselgade 4, 1799 København V. Vi vil på hjemmesiden annoncere specifikke tidspunkter og datoer for afhentning.
  • Vi ønsker et samarbejde, hvem skal jeg kontakte?
    Hvis din virksomhed ønsker at samarbejde i form af sponsorater, PR eller lignende, er du velkommen til at sende en kort beskrivelse af jeres idéer til "info@videnskabogkunst.dk". Er du performer, kunstner, musiker eller arrangør / lokalvirksomhed med ideer til et event og ønsker at samarbejde med os, bedes du kontakte "event@videnskabogkunst.dk". Vi forbeholder os dog retten til at vælge til og fra, alt efter hvad der passer til året tema og program.
  • Hvem samarbejder i med?
    DANSEHALLERNE Vi er stolte af at præsentere samarbejdet mellem Foreningen Videnskab og Kunst i Carlsberg Byen og Dansehallerne, hvor to kreative verdener mødes i en unik og spændende konstellation. Som Danmarks nationale center for dans og koreografi præsenterer Dansehallerne både danske og internationale danseproduktioner i verdensklasse, mens vi i Foreningen arbejder i krydsfeltet mellem kunst og videnskab gennem vores arrangementer i Carlsberg Byen. Gennem dette partnerskab ønsker vi at skabe begivenheder, hvor videnskabelig indsigt smelter sammen med dansens visuelle og emotionelle udtryk. Publikum inviteres til at opleve, hvordan kunst og videnskab kan berige hinanden i alt fra koncerter og forestillinger til foredrag. Sammen stræber vi efter at inspirere, engagere og skabe rum for nytænkning og kreative oplevelser ud over det sædvanlige. SPAREKASSEN FYN OG SJÆLLAND Vi er stolte af at samarbejde med Sparekassen Fyn og Sjælland, som deler vores passion for at styrke lokalsamfundet gennem videnskab, kunst og kultur. Sammen skaber vi en platform, hvor kreativitet og viden mødes for at inspirere og engagere både lokale og besøgende. Med Sparekassen Fyn og Sjællands støtte kan vi ikke kun tilbyde en rig oplevelse, men også sikre, at vi fortsat kan bidrage til det lokale kulturliv. Deres engagement i at investere i fremtiden – både økonomisk og kulturelt – gør dem til en vigtig partner, og vi er glade for at have dem med på rejsen mod at skabe noget unikt for vores samfund. BETTE CAFÈ Hos Bette Café træder du ind i et fællesskab med plads til leg og de hyggelige samt nærværende stunder. Deres koncept er skabt til alle - med et ønske om, at imødekomme børn og voksne i café og æstetik. De gør en dyd ud af, at lave hjemmelavet mad med fokus på økologi og danske råvarer i sæson. Bette Café's placering i Carlsberg Byen, deres værdier og fokus på børnevenlige omgivelser gjorde forslaget om samarbejdet helt naturligt. Videnskab og Kunst ønsker at bringe kunst og videnskab til selv de mindste, og Bette Café skaber de perfekte rammer for leg, kreativitet og sanseoplevelser – til glæde for både børn og voksne. Vi glæder os til at invitere jer til Bette Café til fremtidige fælles events!
  • Hvilke platforme bruger i?
    Vi bruger Facebook, Instagram og denne hjemmeside.
  • Hvad er linket til jeres sociale medier?
    Facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=61561929181944 Instagram: https://www.instagram.com/videnskab.og.kunst/
  • Jeg er influencer, kan vi samarbejde?
    Vi værdsætter et godt samarbejde og er åbne for at høre, hvad du kan tilbyde, samt hvad vi kan tilbyde dig. Send gerne en mail til "info@videnskabogkunst.dk" med en kort beskrivelse af dine idéer og forslag. Vi ser frem til at udforske mulighederne for et frugtbart samarbejde!
bottom of page